Forskere ved humaniora
Forskere ved humaniora er faktisk den eneste gruppe, hvor vi kun har haft tre busser på besøg, hvilket skyldes, at de er pressede fra mange sider – og ikke umiddelbart kunne se udbyttet af at mødes med os (og indirekte bidrage til udviklingen af fremtidens biblioteker).
Vi har besøgt forskerne på deres kontorer, er blevet vist rundt på institutter, har læst billeddagbøger, der bagefter er blevet uddybet og har sågar besøgt en professor i etik i hans hjem. På baggrund af den indsamlede data har vi formuleret to indsigter.
» Unge forskere (dvs. før en fast stilling) er meget pressede
De unge forskere gør alt, hvad de kan, for at komme ind i varmen/få en fast stilling. Ord som ”gratis arbejde” går igen rigtig mange gange. Hierarkiet er tilsyneladende endnu mere udtalt, end i forretningsverdenen. I forretningsverdenen er det også ofte nødvendigt at arbejde sammen for at nå målet. I forskerverdenen er man enere. Specielt en af de interviewede kommer med flere udsagn ala: ”Nu er jeg jo ikke særlig højt rangeret…” En anden ung forsker udtaler således: ”Det er en hård tid, når man hænger udenfor og prøver at komme ind.”
Arbejdsspørgsmål Hvordan kan bibliotekerne være med til at afhjælpe det
store pres, unge forskere er under på vej mod den faste stilling?
» Arbejde og fritid går i et – af nød eller af lyst
Det ser ud til at både unge og gamle arbejder både på arbejdet og hjemme og at grænserne mellem arbejde og fritid er meget flydende. Her er nogle citater fra samtaler med forskerne:
- ”Jeg bruger ikke min tid optimalt, hvis jeg ikke tjekker mails om morgenen eller tager noget med hjem om aftenen.” Ung forsker.
- ”Jeg forsøger at få et socialt liv – men det er ikke så let.” Ung forsker
- ”Sociale behov opfyldet i kontakt med kolleger og studerende.” Ung forsker
- ”Jeg vil lave det samme, selvom jeg går på pension.” Ældre professor.
- ”Jeg arbejder ikke hjemme – men I kan da godt se mit studerer kammer.” Sådan blev vi mødt, da vi besøgte professoren i hans hjem. Efter eget udsagn så arbejder han ikke hjemme. Det viste sig imidlertid, at han sad flere timer om eftermiddagen og om aftenen hver dag og arbejdede. Men da det også er hans hobby, føltes det ikke som arbejde.
Som ovenstående citater og observationer viser, så er der en helt anden lethed og frivillighed over professorens måde at have arbejde og fritid til at gå ud i et. For de unge forskere var det langt mere af nød, så de ikke kom bagud af dansen.
Arbejdsspørgsmål Hvordan kan bibliotekerne stille sig til rådighed for mennesker, hvis arbejde og fritid går i et – dvs. der arbejdes (næsten) lige så meget derhjemme som på arbejdspladsen?
