De 7 principper

Det ofte benyttede begreb “brugerdrevet innovation” associerer med tanken om at brugerne driver innovationen. Det er en stor misforståelse – og grunden til at vi foretrækker det mindre kendte begreb ”menneske-centreret innovation”. Når vi går ud og ser på mennesker, så beder vi dem netop ikke fortælle os, hvad de ønsker. Det falder de fleste mennesker meget svært, at bryde med de konventioner, der findes og sætte ord på helt nye opfindelser. Vi forsøger i stedet at komme længere ind under overfladen i forsøget på at afdække, hvad det er, der driver mennesker. Hvad de drømmer om og hvilket liv, de lever. Hvad der ligger bag ved deres umiddelbare svar. Det er vores opgave at fortolke det, vi ser og hører, så det kan blive til det rigtige udgangspunkt for nye produkter/processer/services.

En af de helt centrale ting, når vi bruger kvalitative metoder inspireret fra etnografi og antropologi er at glemme det, vi allerede ved. Det gælder særligt, når vi laver observationer og interviews på de områder, hvor vi selv er eksperter. Vi ved godt, hvorfor bøgerne er stillet op, som de er. Hvorfor man ikke bare kan tage den bog, der lige er blevet afleveret, i stedet for at skulle vente, til den har været den rigtige vej igennem systemet, etc. Vi ved det hele, og vores egen viden kan i virkeligheden være den største hindring for, at vi kan se det hele på ny. Derfor er det første, vi skal gøre, mentalt at fjerne skyklapperne – at tage nye briller på. Vi forsøger at se tingene med nye øjne, forsøger at sætte os i brugernes sted og være er nysgerrige på, hvordan ting opleves, når man er bruger og ikke ekspert.

Èn af faldgruberne, når vi arbejder med menneskecentreret udvikling, er, at vi begynder at finde løsninger i samme øjeblik, vi ser en udfordring. Opgaven er ”at leve i spørgsmålet”. At nuancere spørgsmålet. At finde flere spørgsmål. Hvis vi starter med at udvikle svar til det første spørgsmål, der dukker op, så risikerer vi, at vi har et rigtig godt svar – men måske på et forkert spørgsmål. Derfor skal vi evne at forblive i spørgsmålet, indtil vi er sikre på, at der er formuleret et rigtigt spørgsmål, som er vigtigt for brugerne.

For at designe ekstraordinære produkter/processer/services må vi møde ordinære mennesker. Det er de helt almindelige mennesker, og ikke en opstillet målgruppe, vi udvikler til. Vi må møde dem, kende dem, finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for dem. Med afsæt i det kan vi skabe det ekstraordinære.

Hvis vi skulle udvælge ét eneste princip at udvikle efter, så skulle det være dette. Målet, med det vi laver, er at forbedre menneskers liv. Intet mindre.

Kvalitative undersøgelser har fokus på, hvordan en ting virker i brug, dvs. man observerer fx. et besøg på et bibliotek. Og det er super vigtigt. Men det er lige så vigtigt, hvad der foregår inden besøget, og hvad der foregår efter besøget. Hvilken kontekst foregår besøget i – hvor kommer man fra/hvor er man på vej hen. Det er jo før, man går på biblioteket, at beslutningen om at gå derhen tages – og efter besøget, at man oplever værdien i sin hverdag.

En kendt trendforsker siger: “Hvis du vil forstå hvordan en løve jager, så skal du ikke gå i zoologisk have men tage ud i junglen”. Menneske-centreret innovation tvinger os derud, hvor vi møder brugeren i deres eget element – ikke vores.