Så kig dog på brugerne – det kan gøre en forskel
På AUB har vi udviklet et lille web-baseret værktøj til hylderevision – ikke noget særligt i dette. Programmet (der skal benyttes af bibliotekarer) kigger i en laaaaang liste af stregkoder, og når brugeren så scanner en stregkode, så kan vedkommende se om bogen skal være på hylden, eller den skal ud. Så simpelt – programmeret på ganske kort tid til at fungere i en webbrowser. Og det virker (!) for der bliver scannet på livet løs.
Kravene var ikke store, men programmet skulle give let visuel feedback til brugeren. Fint, vi putter nogle farver på, så brugeren let kan se resultatet. Grøn for ok, orange for fejl i scanning, og rød hvis bogen ikke bliver fundet i listen.
Spurgte jeg brugerne, så var det helt perfekt, men ved eftertanke; måske ikke helt. Gik jeg ud og kiggede på dem, var sagen en ganske anden, end hvordan ‘kravspecifikationen’ lød. Måske burde jeg have set det straks som designer, der var behov for nye briller til at se på arbejdsproceduren: Scan, kig på skærmen og aflæs resultat. Virker rimeligt, men i praksis kunne det være meeeeeget bedre. For hver gang brugeren kiggede på skærmen, så skulle man jo lige orientere sig mod skærmen, og skabte dermed et lille vrid i nakken hver gang (sådan lidt afhængig af hvor computeren stod). Løsningen på dette problem: Lyd. Da programmet som sådan kun returnerer tre forskellige resultater, så skulle jeg jo bare finde en lyd til at matche grøn, orange og rød. Som sagt, så gjort, og resultatet var klart med det samme. Efter at have kigge på brugerne i fem minutter kunne jeg konkludere at de fik en væsentlig bedre arbejdsstilling, og kunne arbejde noget der ligner 30% hurtigere.
Én hurtig eftertanke er, at den omfattende brug af web-applikationer faktisk har aflivet meget feedback via lyd. På godt og ondt. Moralen må være, at vi skal huske at kigge på brugerne – også i deres miljø, som jo ofte er væsentlig anderledes end fx usability lab’ets kontrollerede rammer, eller kravspecifikationens støvede kontorlandskab. Og så skal vi huske konteksten, for den blev afgørende i dette programs endelige udformning.
