Formålet med kvalitative metoder.
Hvorfor gå fra ”bibliotekslogik” til ”brugerlogik”? Vi møder da brugerne hele tiden. Kender vi dem ikke allerede? Hvad skal vi gøre anderledes – og hvilken forskel gør det?
Der er ikke nogen, der vågner op om morgenen og tænker på sig selv som bruger. Vi vågner op som mødre, fædre, kærester, bibliotekarer, fodboldspillere, uvenner etc. Men aldrig som brugere. Alle instanser har dog nogle brugere. Nogle steder kaldes de gæster, andre steder klienter, besøgende, eller noget helt fjerde.
I biblioteksverdenen er der en stor gruppe mennesker, som potentielt kunne være brugere, og en stor gruppe, som også er det. Det er vigtigt at have i baghovedet, at når vi bruger termen brugere, så tænker vi på mennesker, der enten bruger eller potentielt kunne bruge bibliotekernes service.
Nogen misforstår og tænker, at vi skal spørge brugerne om, hvad de gerne vil have. Og det skal vi ikke. Hvis vi skal være en succes, skal vi forstå og tage udgangspunkt i deres liv: Hvad betyder noget for dem?, og hvordan kan vi forbedre deres liv? Det er hele essensen i at bruge kvalitative metoder.
At gå fra biblioteks-logik til brugerlogik betyder, at gå om på den anden side af skrivebordet og opleve, hvordan det er at være bruger på et bibliotek. Et godt eksempel er faktisk en oplevelse som nogle deltagere havde på en køretur på Brugerkaravanen i Århus. Bussens første stop var Statsbiblioteket, hvor tre internationale studerende, der aldrig havde været på Statsbiblioteket før, blev bedt om, at tænke højt mens de besøgte stedet. Det blev pludselig meget tydeligt for deltagerne, hvor svært det er som udlænding at finde rundt, og det blev tydeligt, præcis hvor der var problemer.
Ideudviklingsskabelon.DEFF.CP.2010
Pilotprojektbeskrivelse – skabelon.DEFF.CP.2010
» To metoder: Interview og observationer – og et spørgsmål om tid…!
Helt overordnet er der to forskellige kvalitative metoder, vi kan benytte os af: der er interviews og observationer. Det kan være en god idé, at starte med at observere, og derefter stille uddybende spørgsmål til de områder man bliver nysgerrig på under observationerne. De kvalitative metoder er det fundamentale i etnografisk og sociologisk arbejde. Etnografer har blot uger, måneder og nogle gange år, til at observere i. Det har ansatte på biblioteker ikke. I har en time engang imellem, hvis I er heldige – og lidt mere hvis I laver konkrete projekter!
Derfor har vi afprøvet metoder, som giver mulighed for f.eks. at komme med brugerne hjem og observere 24 timer i døgnet – uden at skulle bruge ret meget mere end en time på det…
» Fluen på væggen
Man kunne sommetider ønske sig, at man var fluen på væggen, når man observerede sine brugere. Nogle gange kan det godt lykkes at lave observationer, uden at de mennesker, man observerer, opdager det. Men hvordan havde de reageret, hvis du ikke var til stede – også selvom de ikke vidste, du observerede dem?
Det ved vi ikke. Vi kan aldrig være fluen på væggen. Vi er altid med til at påvirke, hvad der bliver gjort eller sagt, på den ene eller anden måde. Brugerstudier er derfor ikke en eksakt videnskab, men en metode til at komme ind under huden på mennesker. Til at se forskellen på/sammenhængen mellem hvad de siger, og hvad de gør. En metode hvor man åbent ser på mennesker, som de er, i stedet for at få dem til at passe ind i et spørgeskema.
» Etik
Det er vigtigt, at beskytte de mennesker, som stiller sig til rådighed, når vi undersøger vore brugere. Vi beder derfor specifikt om tilladelse til at optage et interview, tage billeder, bruge dem efterfølgende, etc. Derudover er det vigtigt at pointere, at de altid kan sige nej, hvis der er spørgsmål, de ikke har lyst til at svare på.
Det vigtigt at overveje, hvilken betydning en intervention fra vores side vil betyde, for de deltagendes liv. Vi har et stort ansvar for at beskytte deres åbenhed og de relationer, der påvirkes af deres medvirken. Det kan f.eks. være udfordrende for nogle at være meget personlige i en samtale eller en billeddagbog – og så skulle møde intervieweren (ex. en bibliotekar) efterfølgende i det daglige studieliv. Nogle deltagere på Brugerkaravanen har af samme grund aftalt at udveksle observatører, sådan at man besøger hinandens brugere i stedet for sine egne.
» Hvad hvis jeg ikke ser noget nyt?
I langt, langt de fleste tilfælde skal vi ikke regne med at se noget, vi aldrig har set før. Udfordringen er ikke at se noget nyt, men at tænke noget nyt om det, vi ser. Det kræver tålmodighed, og at man bruger forskellige metoder. Nogle gange kan en lille indsigt gøre en stor forskel.
» Feltnotater
Feltnotater er de notater, der tages, når man er i felten. Dvs. det er også notater fra mindre interviews, hvor interviewene ikke optages og transkriberes. Når du noterer i felten, er det helt centralt at huske, at du aldrig på forhånd ved, hvad det gode citat/den gode observation er. Det vigtigste er, at du noterer så nøgternt som muligt uden at konkludere. Hvis den, du interviewer derfor siger: ”Jeg kan ikke leve uden rytme!”, så er det det, du skriver ned, og ikke ”Han er meget struktureret”. Citatet er meget stærkere i den videre proces med at analysere og kategorisere resultaterne. At tage gode feltnotater fra observationerne kræver også træning. Hav hele tiden for øje, at notaterne er de elementer, den videre analyse bygger på. I bunken af feltnotater fra Brugerkaravanen, er der en række observationer som: ”gråt i gråt”, ”planter” og ”kunst”. Observationer af den karakter er meget svære at bruge efterfølgende, hvorimod notater der er mere fyldestgørende, som f.eks.: ”de studerende slæber rundt på deres tasker og cykelhjelme” er langt lettere at arbejde videre med. Forskellen er detaljeringsgraden.
Øvelse gør mester.
