Analyser

Hvorfor?

Analysen er selve resultatet af det kvalitative arbejde. Det er den essens – de indsigter der formuleres – der skal være udgangspunktet for den efterfølgende udviklingsproces.

Hvordan?

  • Du skal bruge dine resultater fra kategoriseringen, dvs. bl.a. en hel række af post-its med div. overskrifter på. Du lægger det hele ud på et stort bord (hvis det ikke allerede ligger på et). Det er en meget god idé, hvis bordet er dækket med hvis papirsdug, så man kan skrive direkte på den.
  • Du ser på tværs af alle overskrifter. Du kategoriserer måske endnu en gang. Giver overskrifter endnu engang. Tegner relationerne mellem de forskellige overskrifter.
  • Udvælg de mest centrale overskrifter, typisk 3-8, og overvej hvad det egentlig er, de centrale overskrifter siger. Omformuler til det til en sætning, der indrammer essensen af de observationer, citater, billeder, etc. som overskriften dækker. Dvs. indsigterne formuleres på baggrund af din data, men med dig som en meget vigtig og aktiv tolk.
  • Find billeder, citater, filmstumper, etc. der understøtter dine indsigter. Gør det for hver enkelt indsigt.
  • Formuler et enkelt eller flere spørgsmål, som er helt centrale i forhold til indsigten. Spørgsmål som, hvis de blev løst, ville skabe reel værdi.
  • Indsigterne skal ofte præsenteres for nogle – filmstumper og citater er ofte rigtig gode til at slå pointerne fast.
  • Derefter begynder idéudviklingen, hvor indsigterne hele tiden er bagtæppet.
ForsideOm brugerkaravanenTemadagBlogBrugerneDe 7 principperMetoder
Abonner
Log ind | Registrer