Observationer

Hvorfor?

Etnografer og sociologer kan lave feltstudier i uger og måneder. Det har vi ikke mulighed for. Hvis vi er heldige, har vi få timer til vores rådighed. Så udfordringen er, at opnå en bredere indsigt i hele den potentielle brugers liv, uden selv at være fysisk til stede? Dvs.: Hvad der betyder noget? Hvad bruger de faktisk deres tid og penge på? o.l. En måde er at bede potentielle brugere om at lave en billeddagbog. På den måde kan vi få indblik i deres liv hele døgnet rundt uden at bruge meget tid på det.

Hvordan?

• Du laver aftaler med én eller flere brugere / potentielle brugere. Hvis du f.eks. er ansat på et gymnasium, kan du lave en aftale med 2 elever fra hvert klassetrin. Du behøver ikke (udelukkende) udvælge nogle, du ved, bruger biblioteket meget.
• Du beder dem om at lave en billeddagbog, hvor de tager billeder af alt fra deres hverdag. De kan dokumentere en hel dag, eller det kan være en uge eller en måned. Det vigtigste er, at det bliver klart for dem, at intet er for småt at dokumentere. Dvs. de kan tage billeder af alt lige fra, hvad klokken er, når de vågner, hvad de gør, når de vågner, hvad de spiser, hvordan de efterlader værelser, eller hvor de har sovet, turen til skole, hvad de oplever på turen, etc. Jo længere tid deltagerne dokumenterer, jo længere tid skal du også have til kategorisering og analysearbejdet.
• Det letteste er, at de sætter billederne ind i en power point og skriver noget tekst til hvert billede samt tekst, der binder billederne sammen. Alternativt kan billederne gemmes under titler, som er beskrivende for indholdet på billederne. Jo mere tekst der beskriver billederne, og sammenhængen mellem dem, desto mere værdi får dagbogen.
• Du ser dagbøgerne igennem, med de virkelig nysgerrige øjne. Der er højst sandsynligt ikke billeder af noget, du aldrig har set før. Måske er situationerne i en anden rækkefølge, end du forventede? Se efter, hvad der fylder meget i denne persons liv. Vær nysgerrig og fordomsfri. Formulér spørgsmål som du efterfølgende kan stille deltagerne for at få uddybende kendskab til deres hverdag.
• Sæt dig sammen med deltageren/-ne og tag en snak om deres bil- Billeder og de spørgsmål, det har vakt hos dig.

Hvad er det, der gør livet surt for gymnasieelever? Hvordan vil man kunne forbedre livet for en master studerende? For at kunne svare på de spørgsmål, må vi vide mere om, hvordan arbejdsdagen er, hvor det er, tingene altid går i hårdknude, hvad der giver værdi i løbet af arbejdsdagen, mv. Hvis vi kan understøtte det, der giver værdi og eliminere det, der er besværligt, så har vi gjort det godt.

Metoden er god, når man vil mere i dybden med de faktorer, der spiller en rolle arbejdsmæssigt. Nogle ting vil måske være dokumenteret i en billeddagbog, men mange af tingene er så naturlige for de mennesker, der arbejder der, at de slet ikke tænker på, at det kan være interessant for andre.

Hvordan?

• Du kan lave denne form for observationer både med og uden en aftale med en insider. Hvis man vil observere på en arbejdsplads, er det ofte en god idé at have en aftale på forhånd, hvorimod det er lettere selv at kigge på et studiested.
• Du tager ud i arbejdskonteksten. Du finder dig et sted, som du kan observere. F.eks. i kantinen, ved hovedindgangen, ved en opslagstavle mv. Du skriver alt ned du ser: hvem kommer, hvad gør de, hvad snakkes der om, hvor lang tid er de der, hvor går de hen, hvad sker der ikke, hvor er der mennesker, hvor er der ingen, etc.
• Du ser på væggene, hvad er hængt op, hvad står der på opslagstavlen, hvilke skilte er der, etc.
• Du observerer, hvordan folk arbejder. Sidder de alene, snakker de sammen, er der stille, larmer der, hvordan står deres sager, etc.
• Du kan også lave en aftale i forvejen og få en guidet tur. Husk at du skal spørge, hvis der er ting, du ikke ser. Det kan sagtens være at din guide finder ting uinteressante, som du finder dybt relevant.
• Det kan også være meget berigende at høre, om man kan se en eller flere af de ansattes kontor og arbejdsgange.
• Husk at tage billeder af alt – hvis du må!

Hvorfor?

Det kan være meget svært at glemme det, man allerede ved. Derfor kan det være en stor øjenåbner at lave ”tænke højt observationer.” Dvs. man beder en eller flere brugere om at løse nogle bestemte opgaver, samtidig med at de tænker højt under opgaveløsningen. På den måde finder man ud af, hvad der ligger bag brugernes tanker, hvad der er svært, ulogisk og hvad der fungerer.

Hvordan?

• Start med at udvælge en eller flere områder, du gerne vil have undersøgt. Det kan være alt fra de computersystemer, I bruger på biblioteket, til hvordan man får et lånerkort, eller hvordan man finder bestemte bøger.
• Du formulerer de spørgsmål, der skal løses.
• Du kan evt. lave et skema, hvor du kan skrive ned, hvad brugeren siger, hvor lang tid han/hun er om at løse hver enkelt opgave, dine egne refleksioner mv. Prøv dig frem og find den metode, der passer til dig. Alternativt kan du også optage hele øvelsen, så har du mulighed for i ro og mag at se det igennem bagefter.
• Lav aftale med nogle brugere – gerne nogle der ikke har brugt biblioteket eller systemet før, hvis det kan lade sig gøre.
• Stil den første opgave, f.eks.: ”Du er lige flyttet til byen og tænker, at du vil forberede dig inden semestret starter og finde de nyeste bøger inden for dit felt, hvad gør du?” Husk at gøre det klart, at deltagerne hele tiden skal tænke højt undervejs, og at du (for en gangs skyld) ikke må hjælpe.
• Alternativt kan du spørge besøgende på dit eget bibliotek, hvad deres ærinde er, og om de vil tænke højt, og om du må følge med rundt.

Hvis man observerer noget, som man kender rigtig godt i forvejen, kan det være svært at lade sig overraske. Det er væsentligt lettere, når man kommer til en helt fremmed kultur, hvor alt er nyt, og alt bliver gjort på en anderledes måde.

Hvordan?

En grundlæggende systematisering i vores verden er, at se på mennesker og ting som væsens forskellige. Hvis man i stedet ser på verden på en ny måde, f.eks. gennem såkaldte ”aktør-netværks-briller” ophører denne skelnen. Her opfattes verden og alt i verden som aktører og netværket som det der forbinder dem. Dvs. i stedet for at man ser på mennesker og ting, ophører den skelnen, og man ser i stedet på forskellige aktører: humane og non-humane aktører. Dermed er ikke sagt, at mennesker og ting er det samme. Det interessante er, hvordan de forskellige aktører forbinder sig med hinanden. Tankegangen er altså ikke holistisk, men derimod forestiller vi os, at tingene kan forbinde sig på mange forskellige måder.

Som illustration kan bruges en dagligdagssituation. Jeg kommer kørende i bil på en skolevej og sagtner farten ved et vejbump. Hvem har ansvar for denne adfærd? Er det mig, en menneskelig chauffør, domineret af en artefakts hjerneløse magt. Eller er det artefakten – vejbumpet – der tvinger mig, et ”hjerneløst” menneske, til at følge loven?

Når vi vil vide, hvad en specifik non-human aktør gør, må vi forestille os, hvad andre mennesker eller humane aktører skulle gøre, hvis denne ting ikke var til stede. I sådan en analyse vil vi opdage, at meget små anstrengelser balancerer stor vægt. F.eks. vejbumpene der erstatter en færdselsbetjent.

I en observationssituation kan det være uhyre centralt og informativt også at observere hvilke artefakter, der indgår i relationerne, hvilken rolle de spiller, og hvilken betydning de har. I designsituationen er det centralt at være opmærksom på, hvordan man tildeler ansvar til de artefakter, man udvikler. Fordelen ved at tildele ansvar til artefakter er, at ting er mere pålidelige, de bliver ikke forført eller forandret, som mennesker gør. Typiske artefakter kan være skilte, kasser, møbler, døre o.l. – men kan også være måden lyset er sat på, lyden i et rum og hvor den kommer fra, indretning oma.

”The essence of metaphor is understanding and experiencing one kind of thing in terms of another” (Lakoff & Johnson, Metaphors we live by). Sproget er en utrolig vigtig kilde og også en skabende faktor. Udforsk sproget! Hvad kaldes tingene, og hvilken betydning har det for kultur, interaktion, etc.? Hvilke metaforer bruges? Hvordan kan det tolkes?

Sproget reflekterer den talendes konceptuelle forståelse af verden. Kommunikation er baseret på det samme konceptuelle system, som vi bruger, når vi tænker og handler, så sproget er en vigtigt kilde til at forstå dette system. Hvis den observerede f.eks. bruger krigsmetaforer, når han omtaler opsætningen af sin computer, så har det helt sikkert en betydning.

Hvordan?

Når vi interviewer og observerer, kan vi vælge at se verden fra forskellige perspektiver. Det er ofte en god idé på forhånd at beslutte, hvilket perspektiv vi vil vælge. Vi kan alligevel ikke være objektive. Hvis vi er klar over, hvilke briller vi ser på verden med, så er det lettere bagefter at tage højde for det i analysen. Et brugbart værktøj til at skærpe sine lytteevner er, at lytte efter sproget. Hvilke vendinger bruges, og ikke mindst hvilke metaforer bruges. Det siger nemlig en hel masse om vedkommendes tilgang til verden.